Sidst opd. d.
15-maj-2008
I
"Min fynske barndom" skriver Carl Nielsen: "Mon der engang vil komme en tid,
hvor de menneskelige evner får lov til at udfolde sig helt og fuldt, ikke
tilfældigt og groft, men ved fin iagttagelse, forståelse og stille pleje helt
fra de første famlende skridt? Jeg tror det. Rundt om i landene er der -
navnlig i skoleverdenen - tegn og bestræbelser, som tyder derpå. I min barndom
var det kun småt."
Carl
Nielsen oplevede de første famlende skridt i den rigtige retning hos nogle få
lærere, der var inspireret af Christen Kold, så han havde set, at det enkelte
barns evner og subjektivitet er en værdi i sig selv. Og det var netop det,
Kold havde opdaget under sit 3-årige ophold på marskgården i Forballum nær
Randerup. Han tog udgangspunkt i det enkelte barns baggrund og tanker og
opbyggede derfra sin pædagogik, som gik ud på en blanding af levendegørelse af
historiske skikkelser og indføring af eleverne i ideernes verden, altsammen
smukt pakket ind i fortælling, menneskelig inspiration og vennetæt samvær.
Siden er der sket så meget i den danske skole. Når samfundet ændrer sig, må
også skolen gøre det. Nye fag kommer til, andre går ud. Skolen er på godt og
ondt en afspejling af de betingelser, en given kultur byder sine borgere. Hvis
den ikke er det, er der en fare for, at den ikke forstår sine elever og derfor
"skyder forbi" den verden, de lever i.
Skole-forum.dk
