Skabelsen


Home ] Up ] [ Skabelsen ] Edens Have ] Judasevangeliet ]

Randerup 40
6261 Bredebro
Tlf. 7471 6484

ph4chden@yahoo.com

 

 

 

 

Quotation of the week
Månedens ordsprog
Eftertanken

 

 

 

 

Bedstefars Bibelfortælling


Alexander cykler ud til sin Bedstefar, fordi han elsker at høre ham fortælle. 
Så sætter han sig i sin egen stol i Bedstefars lille stue, bukker sig sammen 
med knæene op under hagen og lytter til den gamle mands fortælling og 
ser på hans lange, hvide skæg og de klare blå øjne. Tænk at være 
barnebarn af ham! Hvor er han bare heldig!

Skabelsen

Engang var hele jorden øde og tom. Intet liv, ingen snakken, ingen lyde 
overhovedet. Men der var alligevel noget, for Guds ånd svævede over det 
hele. Det var så mørkt, at Gud følte sig ensom, og da han sagde: "Der skal 
komme lys", blev der straks lyst. Men ikke hele tiden, for Gud lod mørket 
være om natten og lyset om dagen.
Og det blev aften, og det blev morgen, den første dag.
Men Gud skulle også have et sted at være, så han skabte en hvælving, der 
skilte tingene ad. Der var vand over det hele, og vandet over hvælvingen 
kaldte Gud for Himlen og vandet under hvælvingen for Jorden..
Og det blev aften, og det blev morgen, den anden dag.
Men der manglede stadigvæk noget, og derfor sagde Gud: "Vandet under 
himlen skal samle sig eet sted og det tørre land et andet sted. Det er godt, 
-- men det kan blive bedre endnu," sagde Gud. "Der mangler stadig 
noget." Derfor sagde han, at der skulle komme planter, der kunne sætte 
frø, og træer, der kunne bære frugt. "Nu er det godt," sagde Gud.
Og det blev aften, og det blev morgen, den tredje dag.
Stadig manglede der noget. "Der skal blive lys på himmelen, så man kan 
måle tiden og fastsætte højtider," sagde Gud, og det skete. Nu var der 
måne og sol – og stjerner om natten. Og Gud fandt det godt.
Og det blev aften, og det blev morgen, den fjerde dag.
Gud syntes stadig, at der manglede noget. Derfor sagde han: "Det skal 
vrimle med fisk i vandet, og i luften over jorden skal der flyve fugle." Og 
det skete. Og han skabte også de store havdyr og andre levende væsner i 
vandet. Gud syntes så godt om det, at han velsignede alt levende og bød 
dem at blive frugtbare.
Og det blev aften, og det blev morgen, den femte dag.
Men det var stadig ikke godt nok, så Gud skabte alle slags levende 
væsner på jorden, og han var glad. Men nu kommer det vigtige, for Gud 
sagde: "Mennesker, bliv til!" og det skete, for de blev skabt i Guds billede 
som mand og kvinde. Også dem velsignede han og sagde: "Dyrene skal 
leve af planters og træers frugter, og mennesker skal underlægge sig 
naturen, som jeg har skabt den." Nu så han, hvor godt det hele var, og 
han var rigtigt glad.
Og det blev aften, og det blev morgen, den sjette dag.
Næste dag var Gud så træt efter alt det arbejde, han havde gjort, at han 
hvilede ud på den syvende dag og velsignede den, så den kunne blive 
menneskers hviledag, fordi de var skabt i Guds billede.
Og det blev aften, og det blev morgen, den syvende dag.



Bedstefar og Alexander diskuterer:

Alexander: Er det bare noget, du sidder og finder på lige ud af luften?

Bedstefar: Nej, det står i en meget gammel bog.

Alexander: For hvis du bare sidder og finder på det, er det jo det samme, 
som Gud gjorde. Han sagde bare: Bliv til! Og så var det der. Det er 
ligesom en maler, der maler et billede, eller en forfatter, der skriver en 
bog.

Bedstefar: Godt set, Alexander. Så vi lever i en bog, som Gud sidder og 
læser.

Alexander: Ja, for så hænger det hele sammen. Så er det meget let at 
forstå og meget smukt samtidigt.

Bedstefar: Du sidder og siger noget, jeg aldrig har tænkt på.

Alexander: Men det har Gud. Han ved, hvad han gør. Men hvorfor gjorde 
han det?

Bedstefar: Han var ensom.

Alexander: Det kan jeg godt forstå. Det kan også være noget, han 
drømmer hele tiden.

Bedstefar: Som du kan blive ved med at være klog! Så er vi med i hans 
drøm, mener du. Eller drømmer vi om ham?

Alexander: To drømme, der hænger sammen – ligesom to sider af den 
samme mønt.

Bedstefar: Du forbavser mig, Alexander.

Alexander: Du forbavser også mig, for du fortæller så godt, at man forstår 
med det samme.



Spørgsmål til diskussion i klassen:

1) Hvad mener I om den samtale, Alexander har med sin bedstefar?

2) Hvad var der i verden, før Gud greb ind?

3) Hvad kunne få Gud til at føle sig ensom?

4) Er Gud en mand – eller er han alting på én gang?

5) Gud skaber også himlen, så hvor var han, før den blev skabt?

6) Nogle mennesker mener, at denne historie, der er den første i 
Bibelen, ikke kan være sand, fordi videnskaben har fundet frem til, 
at vi mennesker har udviklet os fra andre dyr. Hvad siger I til det?

7) Andre mennesker siger, at selv om det "kun" er en historie, siger 
den alligevel noget, der passer på os alle sammen. Hvad mener I?

8) Gud sagde, at alt levende skulle formere sig. Han har aldrig sagt 
noget om, at det ikke må forandre sig eller udvikle sig. Hænger 
det hele så alligevel ikke godt nok sammen?

9) Når I diskuterer disse ting, skal I ikke absolut blive enige. I skal 
"bare" udtrykke jeres eget syn på sagen, for ingen i denne verden 
kan afgøre, hvem der ret.

10) Det er der nemlig kun én, der kan!!!!!

Tekst: Per Jespersen


Skabelsen
Teologi for børn
Skole-forum.dk