Afbøjninger

af

Arne Gabs

I vort solsystem findes masser i alle mulige størrelser og med alle
mulige hastigheder.
Hvad Jorden går, har den indfanget de masser, der havde for
langsom hastighed i forhold til Jorden.
DE FALDT NED!

De masser, der havde en højere hastighed, gik i kredsløb om
Jorden som en satellit. De masser, som havde en endnu større
hastighed, fortsætter rundt i solsystemet. Jo mere fart de har på,
des mindre afbøjes deres baner.

De hurtigste lyspartikler afbøjes mindst – de aller hurtigste
tyngdepartikler afbøjes slet ikke.

Dette giver anledning til nogle spørgsmål:

Er det sådan, at jo mindre en masse er, jo højere er dens fart?

Bevæger den størst tænkelige masse (fx centrum i en galakse) sig
slet ikke?

Eller bevæger den sig i forhold til centrum i andre galakser?

Kan det tænkes, at en masse kan være så stor, at den slet ikke
bevæger sig?

Er det de andre masser, der bevæger sig i forhold til den?

Jorden har tiltrækning og forøger dermed sin tæthed. Vil det sige,
at hvis den samtidig forøger sin diameter, bliver dens rotation
tilsvarende langsommere, så døgnet bliver længere?

Hvis Jorden når op på solens diameter, er den så en hel måned om
sin omdrejning, så døgnet bliver en måned langt?


De partikler, som en atmosfære består af, er små og har derfor fart
på. De har sådan en hastighed, at fx månen ikke har kunnet holde
på dem, fordi den ikke har tyngde nok?

Jorden er større og har derfor været i stand til at fastholde en
atmosfære. Da Jordens masse vokser, vil atmosfæren forøges i takt
med, at Jordens tiltrækning forøges.

Det rum, som solsystemet bevæger sig igennem, har forskellig
tæthed af alle mulige atomer – også af dem, som vor atmosfære
består af. Derfor kan vi komme ud for en forøgelse af vor
atmosfære, hvis vi er bagud i forhold til det, som Jorden kan
fastholde.

Selv om solen vokser hurtigere end Jorden og dermed får
tilsvarende større tiltrækning, bliver Jordens omløbsbane omkring
solen samtidig større, idet Jorden sætter farten op på grund af
større enerti, dvs. Jordens år bliver længere.

Større diameter giver langsommere rotation.

Det har vist sig, at en masses tilstand har stor betydning. Især
massens temperatur spiller en stor rolle, og når en masses
temperatur bliver høj nok, bliver den til en sol.

Før en masse bliver en sol, kan den komme af med sin varme ved
almindelig ledning, som fx Jorden gør. Men når en masse bliver
tilstrækkelig stor, er dens bremseeffekt af tyngdepartikler så stor,
at ledningen ikke slår til længere, og så sætter strålingen ind.
Denne stråling virker som frastødning. Når massen alligevel har
tiltrækning, betyder det, at den trods denne frastødning har vækst.
Hvor meget kan direkte aflæses af størrelsen på faldhastigheden.

Jo større faldhastighed – des større vækst.

Hvis man tænkte sig, at styrken på udstrålingen blev så stærk, at
der ikke blev nogen faldhastighed, så ville der heller ikke være
nogen vækst.
Hvis udstrålingen blev endnu kraftigere, er massen ved at
eksplodere.

Altså har temperaturen stor betydning.


Afbøjninger
Videnskab for 10. klasse og op
Skole-forum.dk